Om os
Landvindingslaget Bøtø Nor
Det nuværende landvindingslag blev til i 1953, her overtog laget ansvaret for kanaler og pumper efter interessentskaberne Bøtø Nors udgravning og Kobbelsøen.
Landvindingslaget Bøtø Nor er en forening med valgt bestyrelse. Medlemmer og valgbare til bestyrelsen er alle, der betaler pumpebidrag til Landvindingslaget.
Lidt fakta
I 1967 pumpede Landvindingslagets pumper 6.400 liter i sekundet, i dag klarer pumperne 10.400 liter i sekundet.
I 2011 blev kanalen udvidet med to meter i bredden og 50 centimeter i dybden.
Fra pumpehuset og ud til Guldborgsund er kanalen to kilometer lang. Kanalen blev gravet i 1860. Det tog 50 mand et år at grave den med håndkraft.
Det er tilladt at gå hele turen fra Pumpehuset og ned til Guldborgsund, efter jernbroen må man dog ikke tage ophold.
Pumpestationen
Pumpestationen ligger i Marrebæk, hvor Nordkanalen og Sydkanalen mødes.
I pumpehuset står seks pumper i forskellige størrelser. Det er herfra alle pumperne styres, også pumpe 7 der står i sit eget lille hus udenfor pumpestationen samt pumpen i Møllehuset lidt oppe ad kanalen.
De store maskiner der bruges til at slå afvandingskanalerne to gange hver sommer, har hjemsted i den store maskinhal ved siden af pumpehuset. Her findes også et mødelokale.
Møllesøpumpen
Den første Møllesøpumpe (pumpe 8) kom i 1946, den står bag pumpehuset hvor Syd- og Nordkanalen mødes. Den har afvandet 353 tønder land på Bøtø Nors laveste område, der ligger 2,75 meter under havets overflade. Pumpen pumper vandet fra Møllesøen op i Nordkanalen, vandet pumpes altså to gange.
Ved broen ved Møllesøhuset har Miljøstyrelsen et måleapparat, der får sin strøm fra et solpanel. Her kontrolmåler de vandgennemstrømningen, det er Landvindingslaget glade for, for de nyremoverede pumper viser samme tal som kontrollen.
Bjørneklo
Bjørnekloen dukker igen op flere og flere steder. Guldborgsund Kommune har valgt ikke at gøre noget ved de invasive planter, men de ansatte i Landvindingslaget gør hvad de kan, for at bekæmpe den invasive plante. Det er en svær kamp, da plantens frø meget let spredes, blandt hænger frøene fast på de store maskiner, så når der bliver slået beplantning, hvor der vokser bjørneklo, bliver frøene transporteret andre steder hen.
Som pumpemester Torben Dynesen fortæller:
”Jeg kan huske, da der pludselig var et kæmpestort område, fyldt med bjørneklo. Et område der kun voksede og voksede, det tog lang tid at få dem væk.”